Håndstrikket børnetøj!

Indrømmet: jeg kan ikke strikke og jeg lærer det nok aldrig.

Derfor kan det også virke vanskeligt, når jeg virkelig gerne vil klæde mine små øjenstene i vamset, lækkert hjemmestrik, der oser af kvalitet og kærlighed.

Så nu kommer jeg med en løsning til alle mødre, der har det lige som mig. Løsningen hedder Asta og Alfred, som er en online butik, der har tilknyttet en række danske strikkeglade og dygtige damer, som strikker alle produkterne selv. Når man bestiller hjemmestrik, så får man ovenikøbet en lille seddel, hvor der står på, hvem der har strikket sweateren, huen eller vanterne. Det er så hyggeligt, og det gør bare følelsen af hjemmestrik endnu bedre!

Samtidigt er alle materialer naturmaterialer, så huden kan ånde, og så børnene frit kan bevæge sig omkring og lege, og hverken blive overophedede eller kolde, fordi der netop er tale om uld og naturmaterialer.

Jeg er særligt forelsket i deres flotte veste til både drenge og piger. Jeg tænker, at ungerne vil være så søde i dem til julens mange arrangementer.

veste

Og nu vi taler om hjemmestrik, så ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne strikke disse dukker til børnene.

StrikkeDukker2

De ser så flotte og fine ud, og jeg nyder det hjemmelavede og bløde look. Bag dukkerne står de norske strikkere Arne og Carlos . Måske jeg kan bestikke nogen, til at strikke dukkerne til mig?